Vandkvalitet
Vandanalyse
Det grundvand, vi bruger til drikkevand, stammer fra nedbør som er strømmet ned gennem jordlagene. Undervejs i denne proces sker der nogle ændringer i vandet og der afgives bl.a. nogle naturligt forekommende stoffer som magnesium, jern og calcium til vandet. Disse naturligt forekommende stoffer måler der regelmæssigt for.
Derudover har forskellige menneskelige aktiviteter i naturen bevirket, at en række miljøfremmede stoffer også påvirker vandkvaliteten. Spild af olie, kemikalier m.v. og brug af sprøjtemidler har desværre ført til at spor af disse miljøfremmede stoffer ses i grundvandet.
Vandkvalitet og kontrol
For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos forbrugerne.
Den offentlige kvalitetskontrol planlægges og udføres efter retningslinier fra Miljøstyrelsen.
Der udføres følgende kontroltyper:
- Normal kontrol på vandværket
- Udvidet kontrol på vandværket
- Kontrol med uorganiske sporstoffer
- Kontrol med organiske mikro forureninger og Begrænset kontrol.
Indvindingsboringer
Vandværket har i alt 2 boringer, hvorfra der kan indvindes vand.
Hver boring kan levere vand nok til forbruget.
Begge boringer er renoveret i 2015.
Vi indvinder årligt ca. 42.000 m3 vand.
Drik frisk vand
Det er værd at bemærke, at kvaliteten af drikkevandet om morgenen kan være nedsat, da vandet har stået stille i forbrugernes installationer hele natten. Derfor anbefales det at bruge de første par minutters vand til formål som vask, toiletskyl eller andre, hvor vandet ikke skal indtages. Når vandets temperatur falder, og koldt vand begynder at strømme fra hanen, er det friskt og sikkert at drikke.
Det kan være en god idé at have en kande med vand i køleskabet, så du altid har adgang til friskt og koldt vand. Dette hjælper med at undgå spild af vand ved at vente på, at vandet i hanen bliver koldt.
Det er også vigtigt at bemærke, at nogle armaturer i husstanden kan afgive metaller, herunder nikkel, til drikkevandet. For at undgå dette, bør du undlade at drikke det første vand, der kommer ud af hanen, især når hanen har stået ubrugt i løbet af natten. Når vandet har løbet en smule og er blevet koldt, er det sikkert at indtage.
Grundvand i Danmark
I Danmark bruger vi grundvand til drikkevand, og derfor er det vigtigt, at vi alle passer godt på vores grundvand,
og beskytter det mod forurening, således at vi også i fremtiden kan hente rent drikkevand op.
Grundvandet undersøges og kontrolleres løbende, og hvis De ønsker yderligere information og viden om grundvand, kan De læse mere hér.